Aldersopsparing - godt supplement til pension

 

Aldersopsparingen blev lanceret i 2013, hvor den afløste kapitalpensionen Dengang blev indehaverne af en kapitalpension tilbudt at konvertere konto og depot til en aldersopsparing. Idag er det ikke muligt at oprette en kapitalpension, men for indehaverne af en kapitalpension gælder de oprindelige regler for udbetalong og beskatning.

Med en aldersopsparing får man en privat opsparing, der kan sikre et større økonomisk råderum ved siden af den almindelige pension den dag, man vælhger at træde tilbage fra arbejdsmarkedet. 

En aldersopsparing kan oprettes frem til hele 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder. Og udbetalingen af aldersopsparingen påvirker ikke det beløb, du modtager i folkepension. 

Topskat? - så er det ratepension først

Betaler man topskat er det en god idé at indbetale på ratepension først, da det indskudte beløb er fradragsberettiget - det samme gælder livrente.

Man får ikke skattefradrag for sine indbetalinger til aldersopsparingen. Til gengæld skal man heller ikke betale afgift til staten, når opsparingen udbetales. Betaler man ikke topskat er det en fordel med aldersopsparingen.

Ligesom med de øvrige pensionsprodukter, betaler man 15,3 % i skat af afkastet, den såkaldt PAL-skat(pensionsafkastskat).

En ulempe ved aldersopsparingen er, at man kun kan betale et beskedent beløb til ordningen - for 2024 er beløbet på 9.100 kr. Hvis der er 7 år eller mindre til din folkepensionsalder, kan du dog indskyde hele 58.900 kr. årligt på aldersopsparingen, hvilket er en betydelig fordel. Det er endnu en fordel, at man også efter tidspunktet for folkepensionsalderen kan fortsætte med at indskyde på ordningen. Muligheden for at indskyde på denne ordning efter sin pensionsalder er dog betinget af, at der IKKE er påbegyndt udbetaling fra en ratepension, livrente eller indeksordning. Undtaget er dog udbetaling af indeks ved 67 år.

Hvornår er din pensionssalder så? Det kan du se her: Beregn pensionsalder.

Kan udbetales i rater

Aldersopsparingen kan oprettes som en privatordning, hvor du selv indbetaler og er forøvrigt fritaget for kreditorforfølgning, så længe pensionsopsparingen ikke er blevet udbetalt.

Man kan tidligst få udbetalt sin aldersopsparing ved folkepensionsalderen og udbetales sædvanligvis som et engangsbeløb. Der er dog også mulighed for at få opsparingen udbetalt i rater - dog minimum over en periode på 2 år.

Skulle det ske, at man ønsker sin aldersopsparing udbetalt før tid skal man betale 20 procent af beløbet i afgift til staten.

Undtagelse: Hvis du tilkendes førtidspension kan du dog få udbetalt din aldersopsparing uden at betale 20 procent i afgift til staten. Og de samme regler gælder ved livstruende sygdom.   

Din aldersopsparing vil også blive udbetalt før tid ved din død uden 20 % i afgift til staten. I så fald vil opsparingen blive udbetalt til de begunstigede. 

"Hvis der er 7 år eller mindre til din folkepensionsalder, kan du dog indskyde hele 58.900 kr. årligt på aldersopsparingen"

Kontant eller i værdipapirer

Hvad skal man så gøre ved de penge, som man indbetaler på aldersopsparingen - de skal jo helst blive til flere over tid.

Pengene kan blot stå kontant med en variabel rente - i øjeblikket vil man kunne opnå 0,5 - 1,0 procent i rente årligt. Men som sagt: renten er variabel, så den kan bevæge sig og ned.

Man kan også lade banken sammensætte nogle puljer, som pengene bliver investeret i - eller også kan man selv placere pengene i værdipapirer efter eget valg.

 

Kim Sejr, journalist

 

 

Deling af pensionsopsparing ved skilsmisse

I 7 ud af 10 ægteskaber har kvinden den mindste pension. Det kan skyldes flere ting. Blandt andet manglende manglende indbetalinger ved barsel, og at flere kvinder end mænd går på deltid af hensyn til. Da 40 procent af alle ægteskaber ender med skilsmisse er sandsynligheden for at diskutere deling af pension ret stor. Når deling af pension er interessant er det fordi, at pensionen kan være en ret stor del af boet, naturligvis afhængig af opsparingsperioden.

Idag er pensionen som udgangspunkt undtaget ved formuedeling med en række undtagelser.

For det første kan man aftale deling af pensionsformue i en ægtepagt, men det har 75 procent af nygifte ikke. Pensionsopsparingen er således særeje, medmindre andet er aftalt.

En anden undtagelse er dog, hvis en pensionsopsparing ikke anses som værende rimelig og hvis den ene ægtefælle stilles væsentlig dårligere end den anden i forhold til pension efter skilsmissen.

Det er skifteretten, der vurderer, om en pension er "rimelig" eller ej. Skifteretten vil lægge vægt på, om indbetalingen har været større end det, som andre normalt indbetaler til arbejdsmarkedspensionen inden for den faggruppe, der typisk er omfattet af ordningen.

I visse helt særlige situationer kan skifteretten beslutte, at en ægtefælle skal have en kompensation for at blive stillet dårligt, hvis ægtefællernes pensioner ikke bliver delt. Kompensationen betales af den anden ægtefælle:

Fællesskabskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en såkaldt fællesskabskompensation, hvis du har sparet mindre op til pension, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning, mens I var gift. Det gælder dog kun, hvis den mindre pensionsopsparing skyldes, at du på grund af din familie har gået hjemme eller har været på nedsat tid.

Rimelighedskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en rimelighedskompensation, hvis du stilles urimeligt, fordi din ægtefælle kan få hele sin pension, hvis I bliver skilt, og der samtidig er stor forskel på jeres pensioners størrelse. Du kan kun få kompensationen, hvis I har været gift i over ca. 15 år.

Parterne kan også selv aftale, at den, der har mest i pension, skal betale en fællesskabskompensation eller en rimelighedskompensation. På den måde undgår man at skulle i skifteretten. Det kan diskuteres med parternes pensionsselskab eller pensionskasse, hvis man ønsker at lave en aftale om kompensation.

Af Kim Sejr, journalist