Idag er pensionen som udgangspunkt undtaget ved formuedeling med en række undtagelser.
For det første kan man aftale deling af pensionsformue i en ægtepagt, men det har 75 procent af nygifte ikke. Pensionsopsparingen er således særeje, medmindre andet er aftalt.
En anden undtagelse er dog, hvis en pensionsopsparing ikke anses som værende rimelig og hvis den ene ægtefælle stilles væsentlig dårligere end den anden i forhold til pension efter skilsmissen.
Det er skifteretten, der vurderer, om en pension er "rimelig" eller ej. Skifteretten vil lægge vægt på, om indbetalingen har været større end det, som andre normalt indbetaler til arbejdsmarkedspensionen inden for den faggruppe, der typisk er omfattet af ordningen.
I visse helt særlige situationer kan skifteretten beslutte, at en ægtefælle skal have en kompensation for at blive stillet dårligt, hvis ægtefællernes pensioner ikke bliver delt. Kompensationen betales af den anden ægtefælle:
Fællesskabskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en
såkaldt fællesskabskompensation, hvis du har sparet mindre op til pension, end
hvad der svarer til en rimelig pensionsordning, mens I var gift. Det gælder dog
kun, hvis den mindre pensionsopsparing skyldes, at du på grund af din familie
har gået hjemme eller har været på nedsat tid.
Rimelighedskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en
rimelighedskompensation, hvis du stilles urimeligt, fordi din ægtefælle kan få
hele sin pension, hvis I bliver skilt, og der samtidig er stor forskel på jeres
pensioners størrelse. Du kan kun få kompensationen, hvis I har været gift i
over ca. 15 år.
Parterne kan også selv aftale, at den, der har mest i pension, skal betale en
fællesskabskompensation eller en rimelighedskompensation. På den måde undgår man at skulle i skifteretten. Det kan diskuteres med parternes pensionsselskab
eller pensionskasse, hvis man ønsker at lave en aftale om kompensation.
Af Kim Sejr, journalist
Ingen kommentarer:
Send en kommentar